De stakkels førstegangskøbere er en medieskabt myte

Lad mig starte med nogle fakta. 

“Der har aldrig været flere førstegangskøbere, hverken absolut eller relativt.”
“Alderen på førstegangskøbere har været meget stabil de seneste ti år, så statistisk set er deres alder uændret.”
“Førstegangskøbere har aldrig været mere velhavende.”

Vi ser, at førstegangskøberne kommer med flere penge til udbetaling i dag end tidligere, når de skal købe bolig. De har både højere indkomster og større formuer end førstegangskøbere har haft historisk set. 

Førstegangskøbere har i dag således en lavere belåningsgrad end førstegangskøbere tidligere har haft. Den såkaldte vandgrødseffekt - hvor førstegangskøbere bliver velhavende over tid som konsekvens af stigende boligpriser - er næppe aftagende. Derfor er jeg overbevist om, at vores tids førstegangskøbere nok skal klare sig. 

Det billede bekræftes i øvrigt af nye tal fra både Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. 

Hypen om førstegangskøbere er medieskabt
Nærmest uanset hvilken avis man åbner, så kan man finde artikler, der bekymrer sig om, hvordan de stakkels førstegangskøbere skal klare sig, når nu boligpriserne stiger, som de gør.

Sammenhængskraften i vores samfund er umiddelbart stor, når så mange bekymrer sig om næste generation. Det er naturligvis rørende, men som de indledende fakta viser, så skal man næppe bekymre sig om det. Førstegangskøberne skal som sagt nok klare sig. 

Polemikken om de stakkels førstegangskøbere er således i høj grad medieskabt. Det skyldes, at boligpriserne i særligt København, men også i Århus, er steget meget. Forleden dag var der en journalist fra et stort dagblad, der ringede til mig. Journalisten havde fået nogle tal fra Københavns Universitet, som viste, at for 10 år siden boede 70 pct. af landets studerende i København. Journalisten var selv meget overrasket, for data viser, at det tal ikke har ændret sig. 

Så selv i København, hvor boligpriserne er steget allermest, er der statistisk set ingen problemer med at etablere sig. På trods af højere priser og stigende leje, så finder dem, der burde have den svageste økonomi - nemlig de studerende - stadig løsninger. 

Vender vi tilbage til ejerboligerne og køberne af dem, så er en stor del af forklaringen, at det kun er godt 20 pct. af københavnerne, der bor i en ejerbolig. Langt de fleste bor til leje, og andre bor i en andelsbolig. Der er imidlertid skabt en hype om at eje sin egen bolig, men der er ikke nok ejerboliger til, at alle kan eje. Når mange jagter det samme aktiv, så stiger priserne.  

De unge mennesker får penge hjemmefra
Når man så kigger på, hvem der køber ejerlejlighederne, så er der faktisk flere unge end tidligere, der køber deres egen bolig. En forklaring er, at mange unge mennesker i dag får hjælp hjemmefra. Tidligere var det populært at købe en lejlighed som forældrekøb, da det kunne give en skattemæssig fordel.

De traditionelle forældrekøb, hvor lejligheden var eget i en virksomhed, er dog gået hen og blevet historisk. Skattereglerne er ændret, så en moderne måde at hjælpe sine børn på er at lave et familielån.

Et familielån indbefatter, at de unge låner penge af deres forældre. Men det betyder også, at de unge i dag ejer deres boliger modsat forældrekøbet, hvor det var forældrene, der ejede boligen og så lejede den ud til de unge. 

Der sker en gentrificering 2.0
Samlet set er der ingen tvivl om, at der netop nu sker en gentrificering i byerne - en udvikling, hvor der sker en udskiftning i, hvem der bor i byerne. 

Byerne udvikler sig fra at være beskidte byer til at være herlige steder at bo. Det betyder, at velhavende mennesker med videnstunge jobs i højere grad bor i byerne. Det skubber indkomsterne op blandt byens borgere, ligesom det er en del af forklaringen på de kraftigt stigende boligpriser. 

Data viser, at de mest velhavende i København er relativt meget mere velhavende end dem med mindst i pengepungen. Selv om denne udvikling foregår, så er der imidlertid ikke noget, der tyder på, at unge ikke finder en bolig. 

Førstegangskøberne er også blevet mere velhavende - ligesom alle andre borgere i byen. De, der ikke bliver førstegangskøbere, bor til leje, som de altid har gjort. Nogen må bruge en større del af deres indkomst på bolig og dermed prioritere et sted at bo. Andre får hjælp hjemmefra. 

Det vidner om, at vores samfund er ved at ændre karakter. Det kan man politisk vælge at gøre noget ved. Det vil jeg ikke forholde mig til direkte, men jeg kan konstatere, at mangfoldigheden i byen har trange kår. 

Men førstegangskøberne, de klarer sig, og som følge af vandgrødseffekten ender de med at blive en delmængde af de velhavende borgere i fremtiden.