Ejendoms- og skatteregnskab
Af Michael Preetzmann, direktør i Danske Udlejere
11. maj 2018
Vigtig faglig viden for ejendomsadministratorer Danske Udlejere og Erhvervsakademi Aarhus udbyder hele Ejendomsadministratoruddannelsen (uddannelsen er en retning inden for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning) og der er tale om en uddannelse, der er udviklet i nært samarbejde med branchen, og som er specifikt målrettet medarbejdere inden for ejendomsadministration.
En hel uddannelse – eller efteruddannelse/opkvalificering?
Faget Ejendoms-og skatteregnskab giver deltagerne et grundigt indblik i samt forståelse for de regnskabsmæssige og skattemæssige aspekter af udlejningsforretningen. De studerende får også ”hands-on-erfaring” med udarbejdelse af årsrapport og et skatteregnskab for et udlejningsselskab. Faget Ejendoms-og skatteregnskab kan tages som enkeltfag uden forudgående deltagelse i de øvrige fag på uddannelse, men den studerende kan også vælge at gennemføre alle til uddannelsen tilhørende fag, og dermed opnå retten til at kalde sig: ”Akademiuddannet i Finansiel rådgivning – ejendomsadministration”.
Behovet for dygtige ejendomsadministratorer er stort Alle inden for branchen er enige. Både nu og her – og i fremtiden – vil der være et stort behov for dygtige ejendomsadministratorer. Derfor gælder det om at uddanne sig. Det er vigtigt både for de ansatte, men også for udlejningsvirksomhederne. Kompleksiteten, såvel den juridiske som den regnskabstekniske, har udviklet sig enormt, og derfor er uddannelse en nødvendighed. Dette har længe været kendt for Danske Udlejere, hvorfor vi bl.a. i samarbejde med Erhvervsakademiet i Aarhus har udbudt det første grundfag: Administration af boligudlejningsejendomme.
Der er brug for din opbakning
Nu skal vi videre. Derfor udbydes det næste ”naturlige” fag i uddannelsen – nemlig: Ejendoms-og skatteregnskab. Kursusdagene foreligger allerede: 13/9 + 27/9 + 11/10 + 25/10 + 8/11 + 22/11 – eksamen er planlagt til 3/12. Vi opfordrer derfor ansatte, ejere, chefer, udlejere og andre til straks at tilmelde sig dette efterårsfag. Ikke alene er der stor faglig kompetence hos de 2 undervisere, men udvisningslokalerne i Viby J er også både indbydende og lækre.
Endvidere er der den lækkerbisken for ”dem som betaler”, at det er fantastisk billigt – nemlig: kr. 4.540/pr. deltager (2017 priser).
Derfor – kære udlejere
Tilmeld dig og/eller dine ansatte ! Skriv en mail til: mp@danskeudlejere.dk Billedet viser Dorthe Jørgensen - uddannelsesleder hos Erhvervsakademiet og Tanja B. Kristensen - uddannelsessekretær hos Erhvervsakademiet. Begge kan kontaktes for yderligere oplysninger om uddannelsen indhold / tlf: 7228 6288 eller 7228 6164