Leder: Lapperiet... Et historisk tilbageblik

Den første egentlige lejelov blev vedtaget i 1937 (lov nr. 54 af 23.3.1937), og samtidig blev der vedtaget en lov (nr. 55) om ”beskyttelse af erhvervsvirksomheder i lejet ejendom.”

Allerede i 1939 fremkom så ”Midlertidig lov om ændring af lov nr. 54 af 23.3.1937 om leje m.m.” denne midlertidige lov er løbende blevet justeret og suppleret. I 1951 blev ovennævnte love fra 1937/1939 ophævet og samlet i lov om leje (nr. 251 af 14.6.1951). 1951-loven indeholdt følgende bestemmelse:

”Lovens gyldighed ophører med udgangen af marts måned 1954, for så vidt den enkelte bestemmelse ikke ifølge sit indhold måtte have en længere gyldighedstid.”

Udløbsdatoen blev ved en lov nr. 51 af 5.3.1954 udskudt til ”med udgangen af december måned 1954” og ved lov nr. 360 af 22.12.1954 igen ændret, denne gang til ”fra den 16. april 1955.”Ved lov nr. 106 af 14.4.1955 blev datoen udskudt til ”med udgangen af marts måned 1958.” Folketinget havde dog allerede ved lov nr. 116 af 15.4.1955 loven klar med virkning fra 16.4.1955. Med virkning fra 1.4.1967 blev reglerne på lejeområdet dog igen opdelt i 2 love – henholdsvis lov om leje (nr. 23 af 14.2.1967) og lov om midlertidig regulering af boligforholdene (nr. 24 af 14.2.1967). I sidstnævnte lov var det bestemt, at ”Loven optages til revision i folketingsåret 1973-74.” Det var i nævnte lejelov fra 1967 (§ 31 ff) at det blev bestemt, at der skulle ”oprettes et institut, hvis navn og vedtægter skal godkendes af boligministeren” – navnet blev: ”Grundejernes Investeringsfond.”

I 1975 blev lov nr. 81 og nr. 82 begge af den 19.3., henholdsvis lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om leje, vedtaget og efter flere ændringer fremkom lov nr. 237 og 238, begge af den 8.6.1979 henholdsvis lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Her kom så en overgangsregel som stadig er vigtig at huske – nemlig BRL § 4 stk. 3: Stk. 3. Reglerne i kapitel II-IV A gælder ikke for lejeforhold i ejendomme, hvor mere end 80 pct. af ejendommens bruttoetageareal den 1. januar 1980 anvendtes til andet end beboelse.

I 1979-loven blev bestemmelsen om, at der kunne aftales ”trappeleje” indført – med virkning fra den 1.1.1980 – primært med det formål at forbyde aftaler om pristalsregulering i beboelseslejligheder. Som bekendt kan der efter den 1.7.2015 ikke længere aftales trappeleje, men derefter kan der aftales pristalsregulering! I 1991 (lov nr. 931) blev det vedtaget at der kunne aftales ”fri leje” i lejligheder, beliggende i ejendomme der blev taget i brug efter 31.12.1991 og i lejligheder indrettet i lokaler, der forud for denne dato anvendtes til erhverv. (LL § 53 og BRL § 15a).

Disse datoer er fortsat meget relevante af huske, når der oprettes lejekontrakter. I samme lov var der indført en bestemmelse om, at en ejer af et eenfamiliehus kunne aftale ”fri leje” i en lejeaftale, der var tidsbegrænset og udløb senest 31.12.1995. Ved lov nr. 419 fra 1994 og med virkning fra den 1.1.1995 blev reglerne om regulering af lejen i ”småhuse” – BRL § 29C – indført. Og det er status pr. 1.1.1995 der er afgørende for, om reglen kan / skal anvendes.

I 2002 fremkom paragraffen (i lov nr. 1090), hvorefter der er fri lejefastsættelse for nyindrettede lejligheder i tagetager, der pr. 1.9.2002 ikke blev anvendt og ikke var registreret som beboelse. Hvis der er tale om lejligheder i nypåbyggede etager, hvortil der er givet byggetilladelse efter den 1.7.2004 kan der i flg. lov nr. 488 fra 2004, ligeledes aftales ”fri leje.” Med virkning fra den 1.7.2015 fremkom så de meget formelle regler om ind- og fraflytningssyn og forbud mod trappeleje-aftaler, men mulighed for at regulere lejen efter pristal m.v. Denne lov skulle evalueres efter et forløb på 2 år. Selv om der nu snart er forløbet 3 år, er der ikke udsendt noget materiale fra styrelsen / ministeriet. Men vi venter fortsat med spænding på, hvad embedsmænd og politikere nu har fundet på – dels i evalueringens navn og dels i forbindelse med sammenskrivningen af Lejeloven og Boligreguleringsloven, som også er varslet udført.

Der vil sikkert fremkomme en lang række nye overgangsregler og datoer - ud over dem vi allerede kender og som er refereret ovenfor - og som vi som udlejere må lære at leve med. Pladsen forbyder, at der medtages omtale af flere ændringer i den danske boliglejelovgivning – bl.a. vedr. digitalisering - ligesom der ej heller er plads til omtale af reglerne, der gælder for erhvervslejemål. Forud for Erhvervslejelovens vedtagelse pr. 1.1.2000 var der også en del ændringer vedr. erhvervslejemål. For det tilfælde, at nogen kan huske det historiske forløb anderledes end gengivet ovenfor – hører jeg gerne …

Alle ønskes et Godt Nytår.