Lejers opsigelse

Hvornår skal lejers opsigelse være kommet frem?

Af Michael Preetzmann, direktør i Danske Udlejere

06. februar 2018

Mand Stol

En lejer ønsker at opsige sit lejemål. Der opstår indimellem et spørgsmål om, hvornår lejeren – senest – kan aflevere en opsigelse – op mod månedsskiftet.

Svaret er:
Hvis den første er en hverdag, så kan lejeren aflevere opsigelsen til og med denne dag. Altså frem til tidspunktet hvor datoen skifter til den anden. Sker afleveringen af opsigelsen som før beskrevet, løses lejeren fra lejemålet 3 måneder senere. Her skal dog nævnes, at ”nogen” mener, at opsigelsen skal være kommet frem indenfor almindelig kontortid. Hvis den første er en lørdag, søndag eller en helligdag, skal opsigelsen være kommet frem senest sidste hverdag i måneden op til den første, for at man umiddelbart kan regne 3 måneder fremad.

Hvornår skal lejeren fysisk være ude af lejemålet?
Jf. lejelovens § 86: ”Opsigelsesvarslet er 3 måneder til den første hverdag i en måned, der ikke er dagen før en helligdag (med få andre udtagelser)”

På hvilken dag/tidspunkt skal lejeren fysisk være ude af lejemålet ?
Hvis den første er en hverdag – og der ikke er skrevet andet i § 11 (evt. 14 dage inden den første) – så skal lejeren senest være ude af lejemålet den første kl. 12:00 – tidspunktet fremgår af lejelovens § 98, stk. 1. Men – falder den første på en lørdag, søndag eller helligdag – udskydes fraflytningsdagen til den efterfølgende hverdag kl. 12:00.