NETTOPRISINDEKSERING

Af Michael Preetzmann, direktør i Danske Udlejere

12. december 2022

Danske Udlejere Kursus I Fredericia 09

Kan ikke opkrævede indekseringer indhentes INDEN loftet på 4% er i gang?

Rigtig mange udlejere skal snart i gang med at sende meddelelser ud til deres lejere om den forudstående regulering af huslejen efter udviklingen i nettoprisindekset. Dette gælder for udlejere, som har valgt at regulere huslejen pr. 1. januar – og måske med oktober som referencemåneder.

Udlejerne skal naturligvis iagttage det vedtagne loft på maksimum 4% i regulering.

Hvis en udlejer har undladt – f.eks. de seneste 2-3 år at lade lejen reguleret – hvad så?

Flere udlejere har spurgt, om de – hvis de i ét eller flere år har undladt at regulere lejen efter NPI – må ”fange det tabte” nu, således grundlaget for reguleringen pr. 1. januar 2023 indeholder det tabte?

Svaret er ja – huslejeloftet har ikke indvirkning på udlejers ret til at ”indhente” tidligere års ikke krævede reguleringer.

Hvordan gør man så?

Vi opstiller følgende scenarie:

Husleje pr. 1/1-2020: Kr. 5.000/md. + forbrug

Husleje pr. 1/1-2021: Kr. 5.000/md. + forbrug

Husleje pr. 1/1-2022: Kr. 5.000/md. + forbrug

Valgte referencemåneder: Oktober/oktober

Valgte reguleringstidspunkt: 1/1

I artiklen vises her nettoprisindeks, hovedtal - hvor perioden: Oktober er fremhævet for årene: 2018 + 2019 + 2020 + 2021 + 2022 = 103,1 / 103,8 / 104,0 / 106,7 / 117,7

Forslag til meddelelse til lejerne:

Kære lejer december 2022

Vi skal hermed meddele dig, at din husleje (ekskl. forbrug) jfr. lejekontraktens § 11 reguleres med udviklingen i nettoprisindekset fra oktober måned året før til oktober måned forud for reguleringstidspunktet. Tilbage i 2020 (januar) og frem til i dag har udlejer undladt at lade lejen regulerer efter udviklingen i nettoprisindekset. Dette skal dog ikke betragtes som et afkald på retten til at opkræve reguleringen for fremtiden – og dette sker nu som følger. Du kan følge, hvorledes din husleje reguleres:

Pr. 1/1-2020 Kr. 5.000 multipliceret med 103,8 divideret med 103,1 = Kr. 5.033

Pr. 1/1-2021 Kr. 5.033 multipliceret med 104 divideret med 103,8 = Kr. 5.042

Pr. 1/1-2022 Kr. 5.042 multipliceret med 106,7 divideret med 104 = Kr. 5.172

Pr. 1/1-2023 Kr. 5.172 tillagt +4% (loft) = Kr. 5.378

For en god ordens skyld skal vi oplyse, at reguleringsbeløbene frem til ”4%-loftet/1/1-2023” ikke er betalt. Med andre ord har lejeren siden 2020 løbende sparet: 12 x kr. 33 + 12 x kr. 42 + 12 x kr. 172 = i alt kr. 2.964.

Når huslejen for januar 2023 trækkes, vil beløbet således være: Kr. 5.378 + acontobetalinger

De bedste hilsner

Din udlejer