Ny stærk udlejerforening etableret på Sjælland

Af Michael Preetzmann, direktør i Danske Udlejere

06. april 2018

1

SÅDAN ! – EN NY STÆRK UDLEJERFORENING STARTET PÅ SJÆLLAND.
Sådan – fristes man til at sige, når et spændende projekt endelig ”falder i hak”. I går aftes 5/4-2018) fik vi sammen med ikke mindre end 94 tilmeldte udlejere, administratorer og investorer etableret UDLEJERFORENINGEN SJÆLLAND. Foreningens overordnede formål er at hjælpe og bistå udlejere (bolig og erhverv).

På den stiftende generalforsamling blev der valgt syv bestyrelsesmedlemmer samt én suppleant. Danske Udlejere og de lokale kræfter (primært fra Midt- og Vestsjælland – men ikke begrænset dertil !) er helt sikre på, at vi med så mange kompetente bestyrelsesmedlemmer sikrer en stor og handlekraftig udlejerforening. Tillykke…… Hvis du ikke allerede er medlem – og ønsker dette – så skriv en kort mail til: mp@danskeudlejere.dk - så sørger jeg for indmeldelse (det koster kr. 750/pr. kalenderår).